Bæredygtighed

En DGNB-auditor fortæller om bæredygtige byer

13. februar 2019

På DGNB-konsulentdagen 2019 i København havde jeg fornøjelsen af at holde et indlæg. Formålet med konsulentdagen var at opdatere konsulenter og auditors med den nyeste udvikling inden for certificering af bæredygtige byer og bygninger samt at udveksle viden og erfaringer med andre fra branchen.

Byrum og grønne områder

I mit indlæg talte jeg bl.a. om byrum og grønne områder med udgangspunkt i certificeringen af to bæredygtige byområder, som jeg har været DGNB-auditor på, henholdsvis Bryggens Bastion på Islands Brygge i København og Marina City ved Kolding Fjord i Kolding.

Byrum og grønne områder er byernes rygrad og indgår som helt centrale elementer ved byudvikling. Fysiske rum og sociale rum, hvor mennesker mødes på vej til og fra arbejde, skole eller studier, når der skal købes ind, dyrkes sport eller slappes af, mens man ser på byens liv. Byliv er også aktiviteter, der rykker ud i byens rum fra bolig eller kontor. Det stiller krav til ordentlig kvalitet. Der er brug for at sammentænke flere funktioner, så både bygninger og rum mellem bygninger kan skabe kvalitet i bylivet.

Det er ikke entydigt bevist, at grønne områder i sig selv højner sundheden i byerne. Men det gør bevægelse, og her spiller grønne områder en rolle. I videnskabelige studier er der også fundet systematisk sammenhæng mellem nærhed til grønne områder og fysisk aktivitet og sundhed. Folk, der bor tæt på grønne områder, er ofte mere fysisk aktive og har bedre sundhed, end folk der bor længere væk fra grønne områder.

Grønne byrum er for krop og bevægelse, for oplevelser og for social og kulturel udveksling mellem mennesker med forskellig baggrund og livsstile. Grønne byrum kan også skabe gevinster for både rekreative adgangsmuligheder, sundhed, bymiljø, klimatilpasning og biodiversitet. Det er derfor nødvendigt, at vi har fokus på udformning, kvaliteter og effekter af byrum og grønne områder, så de tilpasses borgernes aktuelle behov og ønsker for at sikre det gode byliv.

 

Miljøvaredeklarationer

Undervejs i mit indlæg understregede jeg også udfordringen med at vælge de rigtige byggematerialer. Det er nemlig typisk bygningernes materialer, som belaster klima og miljø mest – det viser beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut blandt andet.

Så når man skal vælge byggematerialer, bør de for det første ikke indeholde miljø- eller sundhedsskadelige stoffer, og for det andet bør de kunne håndteres og genanvendes, når bygningen til sin tid skal miljøsaneres og rives ned.

Et centralt system om byggematerialers bæredygtighed i form af miljøvaredeklarationer kunne imidlertid være en hjælp for bl.a. DGNB-auditorer og bygherrer til at vælge bæredygtige byggematerialer og til at dokumentere bygningernes fodaftryk på klima- og miljø, påvirkning af beboernes sundhed samt til at håndtere byggematerialer ved opførsel og nedrivning af bygninger.

Til sammenligning har Danmark under 50 miljøvaredeklarationer, mens Norge og Sverige har mange tusinde og Tyskland har 14.000.

 

En god idé

I frokostpausen var vi et par stykker, som talte om flere af de nye store byudviklingsprojekter, der de seneste måneder er blevet præsenteret i København. Bl.a. Lynetteholmen, en ny ø ud for København med plads til 35.000 borgere og til en pris i omegnen af 20 mia. kr. samt ni nye øer ud for Avedøre Holme, som skal rumme et grønt og innovativt erhvervsområde. Begge ø-projekter skal medvirke til at sikre København mod havvandsstigning og udgør dermed en del af hovedstadens klimatilpasning.

Sådanne planer skaber naturligvis en del debat. Nogle mener, det er en god idé og måske en nødvendig udvikling. Nogle mener, at grænsen for Københavns størrelse og befolkningstæthed er nået – også af hensyn til byrum og grønne områder. Andre mener, at vi ikke skal byudvikle nye øer i København, men byudvikle på andre måder – eller andre steder.

Debatten kan let blive mere baseret på følelser og holdninger samt mindre på fakta. En vej til at udligne dette og gøre dialogen mere nuanceret kunne være at anvende udvalgte kriterier fra DGNB-manualen for bæredygtige byområder. Anvendes kriterier om f.eks. ressourceforbrug, økonomi, byliv og transport til at sammenligne forskellige ønsker, idéer eller planer for fremtidige byudviklingsprojekter, kunne det medvirke til at gøre dialoger og betragtninger mere gennemsigtige og baseret på sammenlignelige fakta.

 

Den største oplevelse

Det var naturligvis berigende at høre de forskellige indlæg på DGNB-konsulentdagen. Men som ofte når mennesker mødes med forskellige baggrunde og erfaringer opstår de største ahaoplevelser i dialogen – enten under selve indlæggene eller i pauserne og til frokosten.

Hvad gør I, hvis der er forurening i jorden? Hvem er garant for fastholdelse af bæredygtighed i projektet? Hvor er der plads til cyklister og fodgængere? Hvorfor håndterer I affaldet via centrale skraldesug? Hvordan inddrager I borgere og interessenter?

Alt i alt en god DGNB-konsulentdag med ny viden, stof til eftertanke og fornyet motivation at tage med hjem på kontoret og til kollegerne.

 

Hvis du er medlem af DK-GBC, kan du i øvrigt se eller gense hele mit oplæg til DGNB Konsulentdagen her: http://www.dk-gbc.dk/13406

Forfatter
Steffen Damgaard Nielsen er biolog og projektchef i Swecos miljøafdeling. Han arbejder med bæredygtig byudvikling og bæredygtighedscertificering samt miljøvurderinger og VVM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Name *