Bæredygtighed

Pas på indeklimaet

27. september 2018

I hovedparten af døgnets timer opholder vi os inden døre – i vores hjem, på arbejdet eller i skolen. Indeklimaet er derfor en vigtig kilde til de samlede miljøpåvirkninger i dagligdagen. Det gode budskab er, at vi langt hen ad vejen selv kan forbedre et dårligt indeklima bare ved at ændre vores egen adfærd – i hvert fald i vores eget hjem.

Vi hører det med jævne mellemrum i medierne, at ”børn i 3. klasse får hovedpine og bliver syge”. Og vi ser det for os; nedslidte og fugtige bygninger og ingen ventilation samt vinduer som ikke kan åbnes, skaber dårligt indeklima med lavt luftskifte, høj luftfugtighed og højt indhold af kuldioxid, som forårsager hovedpine, træthed og måske allergier. Altså påvirkninger, som påvirker os negativt og akut her og nu.

Men ofte hører vi også, at ”PCB og andre kræftfremkaldende stoffer udgør et indeklimaproblem i boliger og undervisningsinstitutioner”. Fortidens byggematerialer, som f.eks. PCB i fugemasser og PCB fra lækkede lysstofarmaturer, giver en langtidspåvirkning, som på sigt kan forårsage hormonforstyrrelse, barnløshed, ADHD, hjertekarsygdomme eller kræft.

Radon er også en naturlig forekommende radioaktiv luftart i jorden, som afhængig af lokale jordbundsforhold og bygningens konstruktion kan påvirke indeklimaet. Radon finder vej gennem bygningens konstruktioner, som med tiden er blevet utætte eller ikke var bygget tæt nok. Radon kan kun påvises ved måling og påvises ofte i bygninger fra før 2010. Efter rygning er radon i indeklimaet den hyppigste årsag til lungekræft og er nummer to på listen over farlige stoffer i vores indeklima.

Udtagning af miljøprøve i fugemasse til analyse for PCB.

Hvad kan vi selv gøre for at få et bedre indeklima?

En europæisk ekspertgruppe (Jantunen M. et al, 2011: Promoting actions for healthy indoor air) har vurderet, at der i Danmark årligt tabes 22.000 sunde leveår pga. dårligt indeklima. I disse beregninger indgår ikke tobaksforurening. Så det giver virkelig mening at forbedre vores indeklima, både for det enkelte menneske i form af øget sundhed og livskvalitet, men også overordnet i forhold til samfundsøkonomien.

Og ja, så kommer vi til, hvad vi selv kan gøre for et bedre indeklima – for vi har hørt det før, “Vi skal huske at lufte ud…” Et råd, der lyder så banalt, at det næsten virker ligegyldigt. Men det er sandt! Ifølge en boligejeranalyse (Bolius, 2016) lufter 24 procent af de danske boligejere sjældent ud, og kun hver 4. boligejer følger Miljøstyrelsens anbefalinger og lufter ud flere gange dagligt af en vis varighed. Ligeledes vil hyppig rengøring reducere mængden af støv og mindske risikoen for allergier og luftvejssygdomme.

Udluftning og rengøring er altid godt, men ved mistanke om indeklimaproblemer, kan det være nødvendigt med faglig assistance for at identificere og løse de sundhedsskadelige påvirkninger. Jeg og mine kolleger udfører ofte bygningsgennemgange med henblik på at beskrive de potentielle risici for indeklimaet og identificere de mulige kilder til forurening. På baggrund heraf kan der opstilles et måleprogram, f.eks. i forhold til bygningens luftskifte og i forhold til de konkrete miljøfremmede stoffer, som antages at udgøre et problem. Når resultaterne er i hus kan indeklimaproblemets omfang vurderes kvalitativt og kvantitativt, og der kan opstilles løsningsforslag til at forbedre indeklimaet.

Store problemer kan løses med simple løsninger

Nogle gange kan løsningen være simpel, selv om problemet kan være stort, f.eks. forbedret ventilationsanlæg, udskiftning af vinduer, så de kan åbnes, eller delvis tætning af et gulv. I andre tilfælde vil løsningen være mere indgribende, f.eks. i form af udskiftning af alle de fuger omkring vinduerne, som målinger har vist indeholder PCB i skadelige koncentrationer, eller ved etablering af et radonsug under bygningen, som skal reducere de koncentrationer af radon inde i bygningen, som målinger har vist er alt for høje.

Men som altid er forebyggelse bedre end helbredelse, så kan vi sikre et godt indeklima – i det vi bygger – i hele bygningens levetid, er vi nået rigtig langt. At sikre et dokumenteret og godt indeklima starter allerede i bygningens designfase og skal følges helt frem til, at den opførte bygning møbleres. Det har jeg og mine kolleger altid in mente, når vi rådgiver om valg af materialer og typer af konstruktioner, som medvirker til et godt indeklima – f.eks. i forhold til bygningens luftskifte og ventilation og i forhold til afgasning og påvirkning af sundhedsskadelige stoffer fra jord og omgivelser eller fra byggematerialer og interiør.

Også Green Building Council, der administrerer DGNB-bæredygtighedscertificeringer, arbejder for det sunde indeklima. Eksempelvis omhandler flere af kriterierne i manualerne for certificering af kontorbyggerier samt undervisnings- og børneinstitutioner indeklimaet og de tiltag, som skaber et sundt indeklima. Kriterier som Swecos miljøafdeling arbejder med og måler på.

Forfatter
Steffen Damgaard Nielsen er biolog og projektchef i Swecos miljøafdeling. Han arbejder med bæredygtig byudvikling og bæredygtighedscertificering samt miljøvurderinger og VVM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Name *